Hvordan adopterer man?

Det er et grundlæggende krav for, at man kan få lov til at adoptere, at adoptionen kan anses at være til gavn for det barn, som man ønsker at adoptere. Vurderingen af, om en adoption er til gavn for barnet, sker på baggrund af en undersøgelse af barnets forhold og adoptantens (dvs. den, der ønsker at adoptere) forhold. Omfanget af denne undersøgelse, og hvilken myndighed der foretager undersøgelsen, vil afhænge af, hvilken form for adoptioner der er tale om.

Hele adoptionsforløbet

For at blive godkendt som adoptant til udenlandsk barn, skal man først igennem et undersøgelsesforløb opdelt i tre faser. Efter godkendelsen sendes papirerne til afgiverlandet, der - ofte efter lang ventetid - stiller et barn i forslag. Efter accepten af barnet, går der igen nogen tid, før barnet kommer til Danmark og den danske adoptionsbevilling kan udstedes. 

Forløbet fra ansøgning til godkendelse som adoptant  

Undersøgelsesforløbet skal lede frem til en formel godkendelse fra Samrådet hos statsforvaltningen i regionen, men det har været et væsentligt element i de regler, der trådte i kraft 1. april 2000, at man som ansøger i høj grad er medbestemmende, og at processen derfor sigter mod at give ansøgerne den fornødne baggrund til selv at træffe de nødvendige beslutninger. Meningen er at myndighedernes kontrolfunktion skal træde i baggrunden, og at ansøgerne  i højere grad selv skal tage ansvaret, herunder selv vurdere om de mener, at de har de fornødne ressourcer til at adoptere.