Forside Adoption BalVikas Indien Gode Råd Beretninger Galleri

Før i rejser
Når i er afsted
Hjemrejsen
Når i kommer hjem
Den første tid
Hjælp
Barnets udvikling
Barnets helbred
Barnets navn
Institution/skole barn
Teenager
Vaccinationer

Hjemrejsen

Husk at rekonfirmere jeres billetter senest 3 dage før hjemrejsen. Det kan I gøre pr. telefon fra hotellet eller ved at tage hen til det pågældende luftfartsselskabs kontor. Hvis I har bestilt cradle ved bestilling af billetten, skal I gøre opmærksom herpå, når I rekonfirmerer billetten. Måske kan man straks garantere jer dette, men det er også muligt, det først kan arrangeres endeligt når I checker ind i lufthavnen, når I skal hjem. I skal være i lufthavnen 2-3 timer før afgang.   

Afrejsen fra Mumbai foregår ofte om natten. Det vil være en god ide at få jeres barn til at sove nogle timer før midnat, og så holde barnet vågent i lufthavnen. Der er således større chance for, at barnet kan sove på det lange stræk til Europa. Når I checker ind i Mumbai lufthavn kan man få udleveret boarding pass helt til København.  
 
I lufthavnen må man være forberedt på at nysgerrigheden og den opmærksomhed man som europæer med et indisk barn vækker kan være anstrengende og måske ligefrem lidt ubehagelig - ikke alle indere bryder sig om at landets børn adopteres til udlandet. Så er det vigtigt at vide med sig selv at det barn man har hos sig, er overdraget én fuldt legalt, og at myndighederne på alle niveauer anerkender og understøtter den internationale adoption, som den udføres af de autoriserede organisationer. Hav det originale retsdokument (og evt. ledsagefuldmagt fra børnehjemmet) klar til fremvisning til lufthavnens embedsmænd på forlangende.


BalVikas Venner
Forum
Fakta

 

Siden er sidst opdateret 22-03-2009 • Email: info@balvikas.dk